Psykiatrien opdager markant sjældnere autisme hos piger end hos drenge

Langt færre piger end drenge diagnosticeres med autisme. Årsagen bunder ifølge formanden for Autismeforeningen i manglende viden om piger og autisme. Et problem, som har store konsekvenser for de autistiske piger og kvinder.

Antallet af børn med en autismediagnose er steget støt de seneste år, og i 2022 havde 24.362* børn i Danmark en autismediagnose. Af dem var 70,8 procent drenge, mens pigerne udgjorde blot 29,2 procent.

At langt færre piger end drenge udredes for autisme er på ingen måde en ny tendens. Det er en statistik, hvor piger generelt har ligget betydeligt lavere end drenge.

Men forklaringen er ikke, at piger ikke er autister. Forklaringen skal findes i, at der mangler opdateret viden om piger og autisme, lyder det fra Autismeforeningens formand, Karina Bundgaard.

”Der er stadig dele af Danmark, hvor psykiatrien i for lav grad får øje på autisme hos piger. Simpelthen fordi det, man kigger efter, er forbundet med mere klassiske autismetræk, som man typisk har observeret hos drenge. Det kan fx være udfordringer med at holde øjenkontakt,” forklarer hun.

Maskering kan snyde

En anden faktor, der er afgørende for, at piger ikke tilnærmelsesvist udredes for autisme i samme grad som drenge, er, at piger oftere maskerer. Dvs. kopierer den adfærd, der forventes af dem, i den pågældende situation.

”Vi ser, at piger ubevidst maskerer i højere grad end drenge, fordi piger ofte har mere udviklede sociale kompetencer og en større opmærksomhed på de sociale forventninger. Det betyder, at de – når de f.eks. sidder over for en psykiater – ubevidst gør sig umage for at reagere på den måde, som forventes af et neurotypisk barn. Altså et ikke autistisk barn. Når de så igen befinder sig i trygge og velkendte rammer, falder de helt sammen, fordi de har brugt voldsomt meget energi på at maskere sig,” forklarer Karina Bundgaard.

Får andre diagnoser end autisme

Netop pga. maskering er det vigtigt, at fagpersonerne i skolen, kommunen osv. lytter til forældrene, når de beretter om barnets mistrivsel og de reaktioner, der kommer derhjemme, når barnet er i trygge rammer, påpeger hun. For det fører til alvorlig mistrivsel, når man gennem længere tid ikke oplever at blive mødt på de behov, man har.

”Vi ser, at der meget ofte kommer belastningsreaktioner i form af for eksempel angst, depression, OCD eller en spiseforstyrrelse. Og det er desværre meget almindeligt, at netop piger bliver udredt for en af de diagnoser i psykiatrien, hvor man ikke ser autismen, som er den underliggende årsag. Det opdages først langt senere. Og så kunne angsten eller spiseforstyrrelsen med stor sandsynlighed have været undgået, hvis man havde set autismen tidligere og dermed givet barnet de bedste muligheder for trivsel og dermed udvikling.”

”Det er noget, vi i Autismeforeningen har stort fokus på at skabe opmærksomhed omkring, for det giver ingen mening, at børn skal være i mistrivsel så længe, at de udvikler yderligere diagnoser. Hverken ud fra et menneskeligt eller samfundsøkonomisk perspektiv,” siger Karina Bundgaard.

*Kilde: Autismeforeningens egne beregninger baseret på tal fra Social- og Boligstyrelsen (social.dk)