Handelsbetingelser Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)  
   
Forsiden Om Landsforeningen Autisme Spektrum Forstyrrelse Rådgivning Handicappolitik Nyheder Børn og Unge Presse Shop  

12-04-2017

Stor undersøgelsen har fokus på inklusion af børn med autisme

Inklusion er et nøgleord i skolerne, men det er ikke alle børn, der trives i den almindelige folkeskole. En stor undersøgelse fra Landsforeningen Autisme viser nu, at børn med autisme stadig har det svært med at være i skolen.   

 

28 børn i klassen, lange skoledage, gruppearbejde og frikvarter. De almindelige klasser i folkeskolen har mange forskellige elever, som alle skal fungere indenfor de samme rammer. Rammer, som mange forældre til autistiske børn, har store udfordringer med at få deres børn til at trives i. 

Den problematik sætter en stor undersøgelse fra Landsforeningen Autisme nu fokus på. Her har hele 1.627 forældre til børn med autisme givet et indblik i, hvilket forhold deres børn har til skolen. Og det er ifølge Landsforeningen Autismes formand Heidi Thamestrup vigtig at få et overblik over. 

”Man kan kun lære hvis man er i trivsel, og det er der alt for mange børn, der ikke er. Fordi fagligheden er for dårlig, fordi kravene er for høje, og fordi børnene ikke får den støtte, de har brug for. Vi hører ofte fra frustrerede forældre, som oplever at deres barn ikke trives og er angst for at skulle i skole. Det skal vi gøre noget ved,” siger hun. 

Dårlig trivsel i skolen betyder ofte, at børn med autisme får psykiske problemer oven i deres handicap. I undersøgelsen er der en del børn, som har fået stress, angst og skolevægring – som ikke kommer i skole i længere tid – fordi de har det dårligt. 

Børn med autisme inkluderes
Med Inklusionsloven i 2012 er mange børn med autisme forsøgt inkluderet i almene klasser i folkeskolen. Derfor har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børnenes trivsel i skolen, for at måle på, om inklusionen går ud over de børn, som har særlige udfordringer. Og det kan foreningen konstantere, at den gør. 

Gang på gang viser undersøgelserne nemlig, at der stadig er mange børn med autisme, som ikke har det godt i deres skole. Og den nye undersøgelse fra 2017 er ingen undtagelse. 

Her er der markante forskelle på børnenes trivsel i folkeskolen og specialskoler. Således er 43 % af børn med autisme i folkeskolen og privatskoler kede af deres skole. Og i specialskoler er kun 26 % kede af at gå i skole. 

Samtidig er trivslen dog begge steder blevet værre siden samme undersøgelse i 2016. Og det er en udvikling, som Landsforeningen Autismes formand kan genkende. 

”Vi hører fra specialskoler, at de får flere udfordringer med autistiske børn, fordi mange allerede har været forsøgt inkluderet uden held, inden de kommer i specialskolen. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Alt for mange børn ender med at få stress og angst, fordi de ikke bliver mødt rigtigt,” siger Heidi Thamestrup. 

Ifølge hende skal der være mere fokus på visiteringen af det enkelte barn. Der er ikke plads til eksperimenter, og hun understreger, at børnene skal have det rigtige tilbud i første forsøg. 

Nogle børn trives i almindelige folkeskoleklasser, med den rigtige støtte, mens andre skal have ro omkring sig i en specialskole. Samtidig er det vigtigt, at lærer og pædagoger får mere viden om autisme, så de er rustet til at hjælpe børnene. 

Se hele undersøgelsen HER.


Følg os på Twitter
   
Landsforeningen Autisme. Banestrøget 19, 2630 Taastrup. Tlf. 70 25 30 65