Handelsbetingelser Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)  
   
Forsiden Om Landsforeningen Autisme Spektrum Forstyrrelse Rådgivning Handicappolitik Nyheder Børn og Unge Presse Shop  

09-08-2017

Kommuner inddrager ikke fagfolk i autisme-sager – det går ud over familierne! 

Familier med autistiske børn oplever dårlig sagsbehandling, fejl og manglende svar fra kommunerne, når de søger støtte. Det beskriver juraekspert Caroline Adolphsen som en klar tendens, ved en række autisme-sager. Ifølge hende bliver nogle kommuner endda vrede på forældrene, hvis de er insisterende eller klager. 

 
Foto: Privatfoto - Rasmus Christensen, Marie Louise Christensen og sønnen Marius på 5 år.

Marius på 5 år har infantil autisme, ADHD – og bliver hurtigt stresset og udadreagerende. Hans forældre Marie Louise og Rasmus Christensen har i årevis kæmpet med Helsingør Kommune for at få den rette støtte til deres søn – og til familien. Og de har flere udtalelser fra Børnepsykiatrisk afdeling og fagfolk om, at de har brug for mere hjælp. Gentagne gange har de klaget over fejl i sagsbehandlingen. Nu står forældreparret pludselig med et krav fra kommunen om at de skal have undersøgt deres forældrekompetence, helt uden en faglig begrundelse. 

”Ingen psykologer eller fagfolk har sagt noget som helst om vores evner som forældre, eller om vi kan rumme alle tre børn hjemme. Det er rigtig modbydeligt, at kommunen nu sætter spørgsmålstegn ved os – og især når det slet ikke bygger på et fagligt grundlag. Vi gør alt for vores børn, men vi har brug for ekstra støtte for at sikre, at vi alle trives bedst muligt. Det her trækker bare tiden, så vi igen skal vente på den rette hjælp,” siger Marie Louise Christensen.   

Lang sagsbehandling og kampe mod kommunen ender for flere og flere forældre med, at de står overfor en forældrekompetence-undersøgelse. Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Caroline Adolphsen oplever en tendens i, at nogle kommuner bliver decideret vrede på forældrene. 

”Jeg oplever en tendens til, at nogle kommuner bliver vrede på familier. Hvis de har en sag kørende, og forældrene presser på, ringer meget og er insisterende, så er der tilfælde, hvor kommunerne helt stopper med at svare og bliver vrede. Det må kommunerne ikke! De er en myndighed og skal svare borgerne. Forældre er frustrerede og følelsesmæssigt involveret, og det er myndighedens ansvar at have det kølige overblik. Deres irritation må ikke have indflydelse på deres arbejde, men det ser vi desværre mere og mere, at det har,” siger hun. 

En forældrekompetence-undersøgelse ender for nogle forældre med, at kommunen anbringer deres barn på en institution. Det frygter Marie Louise og Rasmus Christensen, og de kæmper nu alt hvad de kan for at bevise, at kommunen ikke har noget at komme efter hos dem som forældre – og at det vil være ødelæggende for sønnen Marius at blive fjernet. De ser undersøgelsen som en decideret chikane fra kommunen, fordi de klager og insisterer på hjælp. 

Ekspertviden bliver udeladt fra sager
Kommunernes behandling af sager der vedrører autisme er generelt blevet mere og mere problematisk siden kommunalreformen i 2007. Der laves mange fejl, og sagerne trækkes i langdrag. Desuden mangler kommunerne specialiseret viden om autisme, og nogle indhenter ikke de faglige udtalelser fra psykologer og fagfolk, der er lavet om børnene. 

”Der er nogle kommuner, som ikke inddrage og tager højde for de faglige udtalelser og vurderinger, der er om et barn eller voksen med autisme. Det er usædvanligt, men jeg ser det ofte. En kommune har pligt til at indhente den faglige viden, der skal til i sådanne sager, men det er der flere, der ikke gør, og det giver store problemer. Kommunerne har ikke den ekspertise, der skal til i forhold til komplekse autisme-sager, så det er vigtigt, de bruger den viden, der er,” siger Caroline Adolphsen, Juridisk Institut ved Aarhus Universitet. 

For Marie Louise og Rasmus Christensen har det betydet, at flere børnefaglige undersøgelser er lavet, uden at relevante udtalelser fra psykologer og pædagoger omkring sønnen er blevet inddraget. Hver gang har de klaget over undersøgelsen og fået medhold. Nu frygter de samme dårlige sagsbehandling ved forældrekompetence-undersøgelsen – og at der heller ikke der vil blive inddraget udtalelser fra fagfolk.   

”De tager ikke de nyeste udtalelser og oplysninger med, så den nyeste børnefaglige undersøgelse bygger på Marius’ problemer tilbage fra 2015. Det ser jo helt anderledes ud nu – Marius er begyndt at trives i børnehaven, og vi har brug for hjælp til at fastholde den udvikling. Både storesøster og lillebror trives også rigtig fint derhjemme, efter Marius er blevet mindre stresset. Det er et problem, de slet ikke kigger på det og lytter til de eksperter, for så får vi ikke den hjælp, vi faktisk har brug for lige nu,” siger Marie Louise Christensen. 

Familier der kæmper mod kommunen og føler sig uretfærdigt behandlet har ifølge Landsforeningen Autisme reelt kun mulighed for at klage over det til Ankestyrelsen. Her kan de klage over hver enkelt sag, men også over sagsbehandlingen efter § 65 i Serviceloven, når en kommune ikke reagerer, selv om de har viden om et behov for en indsats. Klager efter § 65 kan stiles direkte til Ankestyrelsen uden om kommunen.

 

FOTO: Danmarkskortet viser antallet af omgjorte sager på socialområdet i hver kommune. Se de konkrete tal for hver kommune HER.

Forældre opgiver at klage
I
2016 var der
8.140 klagesager på socialområdet hos Ankestyrelsen, og af dem blev hele 37 procent omstødt eller hjemsendt til kommunen. Det vil sige at over en tredjedel af alle sagerne havde fejl, manglede oplysninger eller var decideret forkerte afgørelser. Marie Louise og Rasmus Christensen har selv klaget til Ankestyrelsen 9 gang og fået medhold i størstedelen af dem, men det er hårdt at klage og går ud over hele familien. Og i mellemtiden får Marius på 5 år ikke den støtte, han har brug for. Han bliver hurtigt stresset, og det belaster hele familien.   

”Det vi ser hos den her familie er desværre en typisk autismesag. Langt forløb, som skaber problemer for forældrene, fordi de skal vente meget længe på afgørelsen. Det går ud over dem og deres barn, som ikke får støtte, mens sagen er undervejs. Det vi ser, er kommuner som slet ikke kan finde ud af, hvem der har ansvaret for familien. Er det den sociale afdeling, handicap eller skole og daginstitution? Det er sektoransvaret, og det skaber kasser, som autismesager ofte ikke passer ned i. Og forældrene har reelt ikke noget sted at gå hen med problemerne, de kan kun klage til Ankestyrelsen,” siger Caroline Adolphsen, lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet.   

Landsforeningen Autisme hører hver uge fra forældre, som bliver svigtet af systemet og ikke får den hjælp, de har ret til. Og mange opgiver at klage, fordi de ikke har mentalt overskud til det, eller fordi de frygter for konsekvenserne, hvis de holder fast

”Vi hører fra forældre, som er så bange for repressalier, at de ikke vil klage til kommunen over manglende støtte til børnene, fordi de frygter, at kommunen vil straffe dem. Det er jo helt grotesk, at familier ikke stoler på den myndighed, der er til for at hjælpe dem. Og det er absurd at Serviceloven bruges til at begå overgreb mod familier, der søger hjælp,” siger formand Heidi Thamestrup. 

Ifølge hende er det vigtigt, at forældrene finder en måde at håndtere kommunerne, så de ikke bliver trynet eller ignoreret. 

”Hvis kommunen stiller spørgsmål ved om dit barn har autisme, selvom det er udredt i børnepsykiatrien. Hvis kommunen påstår, at barnet ikke har brug for støtte selvom det er beskrevet af fagfolk. Hvis der er indberetninger om behov for støtte fra børnehaven eller andre instanser. Ja, så burde familien helt klart ringe eller skrive til Ankestyrelsen direkte – så er der jo tale om at kommunen, på trods af sin viden, ikke overholder sin forpligtelse til at hjælpe et barn,” siger Heidi Thamestrup

Familien får ikke den rette hjælp
5-årige Marius går i specialbørnehave. Han får nu 1-til-1-tid med en fast pædagog, bliver skærmet fra de andre, når han har brug for det – og pædagogerne træner dagligt hans sprog. Desuden får han lov til at brænde energi af med leg udenfor. Men i hjemmet er der brug for meget mere støtte, og det har forældrene søgt.

For bare et år siden så det helt anderledes ud. Her blev den lille dreng spændt fast til en stol under måltider og sociale arrangementer i børnehaven, for at holde ham i ro og træne ham socialt. Det stressede Marius voldsomt meget. Han sov ikke om natten, var meget udadreagerende og bed i sine egne hænder. Den alternative ”pædagogik” med fastspænding var støttet af kommunen, som mente det var den rette tilgang. 

Der er en kæmpe forskel fra dengang, det var værst – til nu, hvor han har fået den rette støtte i børnehaven. Han er en helt anden dreng, og han er i udvikling. Han er renlig, siger et par ord, er ikke så ofte selvskadende, sover om natten, går til svømning for børn med autisme, og han er mere glad. Børnehaven gør virkelig alt, hvad de kan nu, men han kan ikke være der fuld tid, og derfor har vi brug for hjælp til at kunne hente ham tidligere,” siger Marie Louise Christensen. 

Ifølge Landsforeningen Autisme er familiens historie desværre langt fra enestående. Alt for mange forældre mødes med manglende forståelse og viden i deres kommune – og nogle føler sig truet og chikaneret af myndigheden.   

”Jeg vil helt klart anbefale forældre at søge støtte ved fagfolk, der er specialiserede i autisme og som har meget erfaring på området. Nogle kommuner har dygtige autismekonsulenter, men det er langt fra alle. Forhør dig i dit autismenetværk, hvis du er i tvivl. Forslå kommunen at I søger hjælp hos statens eksperter: www.VISO.dk hold en god tone til familiens sagsbehandler, men klag hver eneste gang der er fejl i sagsbehandlingen. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte www.DUKH.dk, som kan hjælpe dig med lovgivningen. Send din klage på skrift, med kopi til dig selv – en klage på 5 linjer er bedre end ingen klage,” siger formand Heidi Thamestrup. 

Hvis du føler dig trynet eller truet af kommunen, eller hvis kommunen ikke reagerer, selv om du har behov for hjælp, så kan du nu sende sagerne til Landsforeningen Autisme, formand Heidi Thamestrup på formand@autismeforening.dk. Vi forsøger at sætte fokus på de problemer, der er i kommunerne og gøre Socialministeren (og pressen) opmærksom på, hvor mange sager, der er. Send sagen på maks. 1 A4-side og med ”Ministeren” i emnefeltet. 


Følg os på Twitter
   
Landsforeningen Autisme. Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Tlf. 70 25 30 65