Handelsbetingelser Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)  
   
Forsiden Om Landsforeningen Autisme Spektrum Forstyrrelse Rådgivning Handicappolitik Nyheder Børn og Unge Presse Shop  

21-02-2018

Inklusionsundersøgelsen 2018

Har du et skolebarn med autisme? Så kan du nu give os et indblik i, hvordan det går med inklusionen! Hjælp os i Landsforeningen Autismes årlige inklusionsundersøgelse 2018.  

 

Hvert år tager Landsforeningen Autisme pulsen på inklusionen, for at undersøge, hvordan børn med autisme har det i folkeskolen og i specialskoler. Lærer de det, de skal? Trives de i skolen? Og hvor mange går lige nu hjemme uden den undervisning, de skal have? 

Siden inklusionsreformen har vi desværre hørt fra mange forældre, at deres børn med autisme har store udfordringer i skolen – og vi oplever flere og flere, der har skolevægring. Derfor er det vigtigt, vi får et billede af, hvordan det ser ud lige nu på skoleområdet.

Med undersøgelsen kan vi forsøge at råbe politikerne og kommunerne op, så vi sikrer ordentlig skolegang og god støtte for alle børn med autisme. 

Jo flere svar vi får, jo mere ved vi om inklusionen. Det giver os eksempler og statistik, som vi kan bruge til at få opmærksomhed på de udfordringer, børn med autisme står overfor.   

Besvar undersøgelsen HER.

Der er 25 spørgsmål i undersøgelsen og ved flere af dem er der mulighed for, at man selv kan skrive uddybende svar. 

Sådan gør du:

  • Ufyld alle felter med en * - da de skal besvares for at gå videre. 
  • Alle spørgsmål må meget gerne besvares, da det giver et bedre billede af situationen med inklusion i dag. 
  • Skriv din mail i feltet til sidst, hvis vi må kontakte dig efterfølgende.

Undersøgelsen er anonym, og vi behandler selvfølgelig alle svar og al information med fortrolighed. 

Skriv til os i Landsforeningen Autisme, hvis du har spørgsmål eller problemer med undersøgelsen. 
 


Følg os på Twitter
   
Landsforeningen Autisme. Banestrøget 19, 2630 Taastrup. Tlf. 70 25 30 65