Indlæser

Tema: Socialrådgiver Forfatter: Charlotte Kvist Nielsen, socialrådgiver

Diagnose – hvad så nu?

Vejledning om generelle muligheder – børn og unge

Af Charlotte Kvist Nielsen, socialrådgiver i Autismeforeningen

Autismeforeningen oplever, at forældre efter endt udredning savner information om hvilke muligheder, der er for hjælp og støtte. Denne artikel er derfor tænkt som en introduktion til de generelle muligheder.

Artiklen er ikke udtømmende men tilbyder et overblik over og introduktion til de mest almindelige muligheder i serviceloven på børne- og ungeområdet.

Hvad har man ret til?

Borgerens rettigheder og kommunens forpligtelser er overvejende det, som er beskrevet i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Det er eksempelvis:

Borgerens ret til inddragelse
Borgerens ret til bisidder
Borgerens ret til aktindsigt
Kommunens pligt til at yde vejledning
Kommunens pligt til at oplyse sagen
Kommunens pligt til at behandle sagen så hurtigt som muligt
Kommunens pligt til at føre journal

Vi kan således ikke tale om en ret til bestemte indsatser ud fra overordnede kriterier som fx en diagnose. I stedet er det de muligheder, der findes i serviceloven, der kan bringes i spil, når det kommer til hjælp og støtte til børn, unge og deres familier.

Det er også i serviceloven, at vi finder de økonomisk kompenserende paragraffer. Her kan man godt tale om en ”ret til” kompensation, men retten til kompensation er betinget af, at man er omfattet i henhold til bestemmelserne og opfylder kriterierne - og det beror på en vurdering.

Serviceloven på børne- og ungeområdet

I det følgende skal vi se nærmere på de paragraffer i serviceloven, som er mest anvendt på børne- og ungeområdet og som det kan være fint at kende til. Vi gennemgår området overordnet for at give en ide om, hvad der findes af muligheder og hvordan disse evt. spiller sammen.

Bemærk igen at artiklen ikke er udtømmende men derimod en generel beskrivelse af, hvad der oftest anvendes i praksis.

Formålet på børne- og ungeområdet

Først kigger vi lige kort på, hvad kommunens opgave er på området. Formuleringen af denne finder vi – i lidt fluffy termer – i formålsparagraffen § 46 i serviceloven.

§ 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at

1)      sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,
2)      sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,
3)      understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,
4)      fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
5)      forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.

Formålsparagraffen siger i sig selv ikke noget om, hvornår kommunen skal handle eller konkret hvordan, men den siger noget om, hvad kommunens fokus er på børne- og ungeområdet.

Hvis man finder det relevant, kan man jo altid perspektivere til hele eller dele af § 46, når man søger om støtte til et barn eller en ung.

Forbyggende indsatser - serviceloven § 11

Det forebyggende arbejde er en vigtig del af den kommunale opgave, hvilket også ses i § 46, stk. 2. De forbyggende indsatser er karakteriseret ved at have til formål, at forhindre at problemer opstår eller forværres. Dette betyder også, at der er tale om indsatser, der overvejende er målrettet lettere problemstillinger, hvor man bl.a. kan afgrænse indsatsen i tid og omfang.

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:

1)      Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
2)      Netværks- eller samtalegrupper.
3)      Rådgivning om familieplanlægning.
4)      Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til:

1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1.
2) Udgifter i forbindelse med prævention.

Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Stk. 9. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen.

Denne type indsatser er henvendt til alle børn og/eller forældre, der måtte opleve behov for hjælp eller støtte.

Indsatsen kan målrettes barnet selv og/eller forældrene og vil typisk bestå af samtaler, som varetages internt fx af det lokale familiehus med eksempelvis en pædagog, psykolog, ergoterapeut mm.

Indsatsen vil være af kortere varighed (fx 10 gange) og være målrettet en konkret og afgrænset problemstilling. Det kan fx være konflikthåndtering, søskendeproblematikker eller psykoedukation (diagnoseforståelse).

Den tilbudte indsats skal naturligvis være egnet i forhold til at kunne håndtere problemstillingen, men man kan som borger ikke kræve et forløb hos en specifik fagperson. Det, man kan gøre, er at være meget tydelig i beskrivelsen af barnet og de problemstillinger, man oplever behov for hjælp til - for den vej igennem at tydeliggøre, hvis det måtte kræve særlige kompetencer.

Særligt om § 11 stk. 8. Det fremgår her, at kommunen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn med funktionsnedsættelser og at der skal ydes vejledning indenfor 3 måneder fra funktionsnedsættelsen er konstateret. Dette ses ofte at blive forvekslet med, at en indsats skal iværksættes indenfor 3 måneder. Den omtalte familievejlederordning omhandler imidlertid blot en forpligtelse til overordnet vejledning til familier til børn, der er nyligt diagnosticeret, om hvad kommunen har af muligheder og tilbud - og fx hvor man kan søge hvad.

Foranstaltninger - serviceloven § 52

Er man ude over det punkt, hvor problemerne kan forebygges, skal kommunen vurdere, om det er nødvendigt at iværksætte en foranstaltning. Foranstaltninger er i højere grad målrettet de situationer, hvor der er tale om problemstillinger af mere kompleks karakter - hvor man ser et behov for mere intensiv og længerevarende støtte – omtalt som ”særlig støtte”. Behovet for støtte efter § 52 skal altid kvalificeres og beskrives fyldestgørende igennem en børnefaglig undersøgelse efter serviceloven § 50 (aka. § 50-undersøgelse).

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1)      Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.
2)      Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
3)      Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.
4)      Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7, eller i et botilbud, jf. § 107.
5)      Aflastningsordning, jf. § 55, i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7.
6)      Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.
7)      Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
8)      Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
9)      Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

Man kan med fordel være opmærksom på, at selvom det i stk. 2 fremgår, at der er krav om børnefaglig undersøgelse, står der også, at man i tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan iværksætte en indsats sideløbende med, at man udarbejder undersøgelsen.

I stk. 3 kan man se hvilke typer af indsatser, der kan iværksættes efter § 52.

Man vil typisk tilbyde indsatser rettet mod forældrene med det formål at sætte forældrene i stand til at støtte barnet. Dette gælder i øvrigt også for de forebyggende indsatser efter § 11. Det kan give god mening særligt, når der er tale om mindre børn eller børn, der har svært ved at håndtere de mange skiftende voksne, de skal forholde sig til. Men det skal naturligvis være efter en vurdering af det konkrete behov.

Man kan som udgangspunkt ikke selv vælge udbyder af den støtte/indsats, der sættes i værk. Men man kan altid redegøre for årsagerne til, at man anser en bestemt udbyder for særligt relevant - det er dog i sidste ende kommunens beslutning (et begreb der hedder faktisk forvaltningsvirksomhed).

Kommunen er forpligtet til at inddrage økonomi som et parameter, når de beslutter og bevilger indsatser. Dette må dog aldrig betyde, at en nødvendig indsats ikke iværksættes. Ligesom det heller ikke må påvirke en vurdering af, om tilbuddet er egnet til den konkrete opgave.

Der skal altid foreligge en handleplan (jf. serviceloven § 140) på indsatser iværksat efter § 52. I handleplanen skal behovet være konkretiseret og specifikke mål definerede. Det er de mål, man vil tage udgangspunkt i, når der følges op på indsatsen.

Der er lovmæssige opfølgninger på den handleplan, der knyttes til indsatsen. Der skal følges op 3 måneder efter opstart og herefter skal der følges op hver 6. måned.

Indsatser kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænses. Indsatsen kan afsluttes, hvis:

målet med den konkrete indsats er opnået.
det vurderes, at indsatsen ikke har effekt. I så fald kan det være nødvendigt med en anden indsats.
den unge fylder 18 år – dog med undtagelse af unge, der vurderes omfattet af efterværn jf. serviceloven § 76 (kun kontaktperson eller anbringelse kan opretholdes i efterværn).

Børnefaglig undersøgelse (kort) – serviceloven § 50

Den børnefaglige undersøgelse er et værktøj for socialrådgiveren. Undersøgelsen tager som oftest udgangspunkt i en metode, der hedder ICS (integrated children’s system). Fokus er beskrivelse af forskellige aspekter af barnets tilværelse (fx skole og fritid, udvikling og adfærd, sundhedsforhold osv.). Socialstyrelsen har udviklet forskellige socialfaglige redskaber for at understøtte en større systematik og ensartet tilgang til den børnefaglige undersøgelse.

Formålet med undersøgelsen er at få et indblik i barnets liv og de forhold, der gælder for netop dét barn - for på den måde at finde frem til, hvad der er på spil og hvordan barnet bedst støttes.

En børnefaglig undersøgelse er en afgørelse. Det betyder at kommune skal træffe en beslutning om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse og begrunde hvorfor den skal udføres – dét er en afgørelse.

Det er ikke en betingelse for undersøgelsen, at forældre eller den unge har givet samtykke til dens udførelse. Man vil dog altid tilstræbe at den udarbejdes i samarbejde med familien.

Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Det betyder, at man ikke skal undersøge forhold, som er uden direkte betydning for den aktuelle situation. Det er eksempelvis ikke nødvendigvis relevant, at forældrene har traumer eller svigt i barndommen eller fx har skiftende partnere – medmindre dette ses at have en konsekvens for barnets trivsel.

Kommunen har 4 måneder til at udarbejde den børnefaglige undersøgelse fra det tidspunkt, man bliver opmærksom på, at et barn kan have behov for særlig støtte. Det er altså ikke 4 måneder fra det tidspunkt, man har truffet afgørelse om at lave en undersøgelse. Desværre ses det, at der i nogle tilfælde kan gå længere tid - hvilket kan få konsekvenser for barnet, som skal vente længere på hjælp. Det kan derfor være en god ide at huske på den tidligere omtalte mulighed for at beslutte en indsats sideløbende med, at undersøgelsen udarbejdes (serviceloven § 52, stk. 2).

I serviceloven § 50, stk. 7 fremgår følgende: ”Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.”

Handicapkompenserende ydelser

I Danmark har vi et velfærdsprincip, der handler om, at personer med funktionsbarrierer, så vidt det er muligt, ikke skal være ringere stillet end personer uden funktionsbarrierer. Dette ses eksempelvis ved den offentlige tilskudsordning til medicin (CTR), som betyder, at mennesker ikke risikerer at måtte gå fra hus og hjem, hvis de får brug for medicin.

I det følgende kommer vi omkring de 3 mest anvendte bestemmelser på børneområdet: merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning.

Det er vigtigt at nævne, at hjælp efter serviceloven ikke forudsætter, at der er stille en konkret diagnose. Det er altid det aktuelle og individuelle funktionsniveau, man skal vurdere ud fra. I serviceloven er det gennemgående formuleret, at personen skal have ”nedsat funktionsevne”, hvilket ikke skal oversættes direkte til, at der skal være stillet en diagnose. I Ankestyrelsens principafgørelse nr. 43-22 har man præciseret, at ”det ikke i sig selv kunne begrunde et afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at barnet endnu ikke var færdigudredt”.

Merudgifter - serviceloven § 41

Hvis man har særlige udgifter som følge af barnets funktionsnedsættelse, så kan man have ret til kompensation for disse.

§ 41. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.207 kr. pr. år (2012-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

Stk. 5. Social- og ældreministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor.

Retten til kompensation for merudgifter forudsætter følgende:

at barnet vurderes at være omfattet af målgruppen ”barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse”.
at merudgifterne samlet set overstiger 5.348 kr. om året (sats 2023).
at merudgifterne er en følge af funktionsnedsættelsen og ikke kan undgås - dvs. udgifter man under andre omstændigheder ikke ville have haft.

Man kan alene få dækket merudgiften. Hvis man fx har forhøjede udgifter til køb af tøj grundet ekstraordinær slitage (som er en følge af funktionsnedsættelsen og ikke kan undgås), kan man få dækket den del af udgifterne til indkøb af tøj, som overstiger, hvad man normalt ville have af udgifter til det samme. Det er en vurdering, som kommunen foretager, men der kan være nogle på forhånd definerede serviceniveauer, som fortæller, hvad man fx kan få dækket til et par bukser. På den måde tages der altså ikke hensyn til præferencer for fx mærker eller lign.

Man vil fx også kunne få dækket dele af udgiften til en fritidsaktivitet, hvis barnet har behov for at gå på et specialhold, som er dyrere. Man vil også her kunne få dækket differencen og ikke hele udgiften.

Merudgifter er en løbende ydelse og skal følges op en gang om året. Man laver beregningen ud fra, hvad man forventer at have af merudgifter det kommende år.

Man skal ikke kunne dokumentere en merudgift, den skal blot kunne sandsynliggøres. Det er klart, at den bedste måde at sandsynliggøre noget er gennem dokumentation - men kommune kan altså ikke kræve dokumentation. Det er dog kommunen, der vurderer om en merudgift er sandsynliggjort.

Der er lidt faglig uenighed i fortolkning af loven i forhold til enkeltstående merudgifter. Det kan være almen praksis, at borger ikke kan få dækket en enkeltstående merudgift, hvis ikke der i forvejen er en løbende bevilling. Dette kommer sig af formuleringen i punkt 206 i vejledning til serviceloven, hvor der står: ”Dækning af en enkeltstående merudgift forudsætter, at familien allerede er berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens § 41”. Hvis ikke der i forvejen er en løbende bevilling, men at øvrige betingelser er opfyldt, ses dog en praksis for, at kommunerne udbetaler den enkeltstående merudgift ved at dele beløbet ud på et år.

Merudgiftsbestemmelserne er subsidiære, dvs. at hvis en udgift kan dækkes (eller er reguleret) efter andre paragraffer eller anden lovgivning, så går den anden lovgivning forud for anvendelsen af merudgiftsbestemmelserne. Hvis en udgift er reguleret efter anden lovgivning, men af en eller anden grund ikke kan dækkes, kan det som udgangspunkt ikke begrunde, at man kan få udgiften dækket efter merudgiftsbestemmelserne.

Tabt arbejdsfortjeneste - serviceloven § 42

Hvis man på grund af sit barns funktionsnedsættelse er nødt til at passe barnet hjemme helt eller delvist, kan man have ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Du kan finde en uddybende artikel her: Tabt arbejdsfortjeneste - Autismeforeningen

Retten til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste forudsætter følgende:

at barnet vurderes at være omfattet af målgruppen ”barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse”.
at det er nødvendigt på grund af barnets funktionsnedsættelse, at det bliver passet i hjemmet (eller hvad der kan ligestilles med det).
at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer barnet (kunne det fx være muligt med en barnepige eller en bedsteforælder?).
at der er dokumenteret indtægtstab.
at det ikke er muligt at undgå indtægtstab, fx ved at benytte flextid eller anden praktisk indretning forældrene imellem.

§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til de i stk. 1 nævnte børn, som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

Stk. 3. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 33.063 kr. (2022-niveau) om måneden. Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag.

Man skal være opmærksom på, at tabt arbejdsfortjeneste ikke svarer til, at en forælder ansættes til at passe sit barn. Der er altså ikke tale om et ansættelsesforhold men alene kompensation for tab af indtægt.

Tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at man er i arbejde eller kan sandsynliggøre, at man under andre omstændigheder ville have været det.

Autismeforeningen oplever, at et stigende antal børn med autisme har svært ved skole eller dagtilbud. Som udgangspunkt er der i disse tilfælde tale om sektoransvar, dvs. at det er skolen eller dagtilbuddet, der har ansvaret for at skabe en ramme, som barnet kan være i eller at indstille til et andet mere egnet tilbud. Virkeligheden er dog desværre, at der kan være ventetid på hjælpen eller et andet skoletilbud. Derfor vil man typisk også bevilge tabt arbejdsfortjeneste i disse tilfælde.

Der er mange muligheder for tilpasning af en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. Man kan lave en bevilling på et fast timetal eller en ad hoc bevilling eller begge dele – alt efter hvad behovet er. Man kan dele timer mellem forældre. Man kan kompenseres for alt fra enkelte timer og op til fuld tid. Det er alt sammen afgjort af, hvad der vurderes at være nødvendigt.

Hvis man er deleforældre, skal man være opmærksom på, at en forælder, som er bosat i anden kommune end sit barn, skal ansøge om ydelsen i egen bopælskommune.

Loftet over tabt arbejdsfortjeneste - som i 2023 er på 34.055 kr. – angiver, hvad der maksimalt kan ydes. Dette beløb er kun gældende, hvis man får fuldtids tabt arbejdsfortjeneste). Beløbet bliverrnemlig educeret i forhold til det bevilgede antal timer.
Udregning af ydelsen bliver gennemgået nærmere i artiklen her: Tabt arbejdsfortjeneste - Autismeforeningen.
Er ens løn ikke højere end det aktuelle beløbsloft, er udgangspunktet for beregningen den faktiske timeløn.

Sagsbehandlingstiden kan variere fra kommune til kommune, men er typisk mellem 4-8 uger. Kommunen skal fastsætte sagsbehandlingsfrister på visse områder (bl.a. tabt arbejdsfortjeneste) og skal offentliggøre fristerne på sin hjemmeside.

Der er ikke en fast opfølgningsfrekvens på tabt arbejdsfortjeneste. Opfølgning fastsættes i stedet ud fra en konkret vurdering i forhold til den enkelte sag. I nogle sager giver det mening med hyppig opfølgning, i andre sager er der længere imellem. Man skal dog huske, at en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste altid er en løbende bevilling, medmindre andet kan og er aftalt. Det kan fx være, hvis man kender længden af et behandlingsforløb. Det er dog sjældent, at man kan sige, hvornår man ikke længere har behov for tabt arbejdsfortjeneste, når det gælder børn med autisme.

Aflastning/ afløsning - serviceloven § 84

Når man har et barn med autisme, er det muligt at få bevilget aflastning / afløsning.

§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Som man kan se i lovteksten ovenfor, er der (i modsætning til §§ 41 og 42) en mere bred målgruppe for aflastning/afløsning. Barnet skal altså blot have en nedsat funktionsevne. Vurderingen, af om man kan få aflastning/afløsning, beror på den konkrete situation og der bliver set på bl.a.:

om der er en ekstraordinær pleje- eller omsorgsopgave.
om forældrene vil kunne indrette sig anderledes for at løse opgaven selv – fx dele sig op nu og da eller få passet barnet en gang imellem, så de kan få en pause (det kommer naturligvis an på behovet og mulighederne).
om man har eget netværk, der kan bidrage.
Hensynet til eventuelle søskendes behov for udelt opmærksomhed eller for fx at komme på en tur, uden at den er tilrettelagt eller styret af det autistiske barns behov.

Læs mere om aflastning / afløsning her Aflastning / Afløsning - Autismeforeningen

Generelt

Vent ikke med at henvende dig, hvis du tænker din familie har behov for hjælp eller kompensation.
Sagen skal oplyses tilstrækkeligt inden kommunen træffer afgørelse (retssikkerhedsloven § 10). Det gør altså ikke noget, at du ikke har formuleret en konkret ansøgning på forhånd eller ikke har overblik over al information, der findes.
Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste kan man søge om via borger.dk. Men det er ikke et krav, at man anvender den indgang.
Husk så vidt det er muligt, at få aftaler og afgørelser på skrift. Det kan være svært at genkalde sig, hvad der er blevet sagt, hvis der er pres på derhjemme.
Man har ikke krav på en skriftlig afgørelse, hvis man får bevilget det, man har søgt om. Men det har man, hvis man får helt eller delvist afslag (forvaltningsloven § 23). Man har desuden adgang til at klage, hvis man får afslag - det skal kommunen vejlede om i afgørelsen (forvaltningsloven § 25).
Klag rettidigt. Ankestyrelsen behandler som udgangspunkt ikke klager, hvis klagen er indgivet for sent.
Man behøver ikke at skrive en lang udførlig klage. Man kan faktisk nøjes med at sige, at man ønsker at klage.
Understøt at kommunen har eller får adgang til alle relevante oplysninger. Informer om hvor kommunen kan hente oplysninger og giv samtykke til indhentning.
Bed eventuelt om aktindsigt, hvis du er i tvivl om, hvad der ligger i sagen.
Læs evt. artikel om Oplysning af sagen - børn og unge - Autismeforeningen

Links