Autismeordbogen
A
AA, Atypisk autisme
Alternativ kommunikation, også kaldet ”supplerende og alternativ kommunikation”. En måde at kommunikere med en person uden talesprog.
AS, Aspergers syndrom - om personer med AS bruges også ord som Asperger og Aspie. AS er en form for autisme, hvor talesproget er udviklet.
ASF, autismespektrumforstyrrelse - se også termen autismespektrumtilstand, AST, en udviklingsforstyrrelse, som især karakteriseres ved kommunikative og sociale vanskeligheder og et begrænset, stereotypt, gentagen repertoire af interesser og aktiviteter. Når autismen influerer så markant på en persons liv, at mennesket har behov for hjælp og støtte, tales der om en forstyrrelse.
AST, autismespektrumtilstand – se også termen autismespektrumforstyrrelse, ASF. Når autismen er til stede hos en person, men graden af den ikke påvirker menneskets hverdag på en måde, så han/hun har brug for hjælp og støtte, tales der em en autismespektrumtilstand. Men ordet kan misfortolkes, da en tilstand kan opfattes som noget forbigående, hvilket autismen ikke er.
AA Atypisk autisme
Autisme, anvendes nogle gange som en definition på infantil autisme og adskiller sig i den sammenhæng fra Aspergers Syndrom, autismespektrumforstyrrelse og autismespektrumtilstand. Hos Landsforeningen Autisme forsøger vi at anvende autisme som en fælles betegnelse for alle former for autisme, inklusive Aspergers Syndrom og Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser.
B
BAP, Broader Autistic Phenotype, bruges om forekomsten af autistlignende træk hos slægtninge i første led til personer med autisme.
E
Ekkolali, præcis gentagelse af ord ytret af en anden person. Det kan være omkvædet i en sang, en tv-reklame, dialogen i en film eller andet.
Eksekutiv, betyder udøvende. Eksekutivfunktionen i hjernen varetager koordinationen af de hjerneaktiviteter, der kræves for at kunne planlægge og organisere.
G
Generalisering, evnen til at kunne ”flytte” viden og kunnen fra et område til et andet. Fx både at kunne tage sko på hjemme og i børnehaven.
Glutenfri/kaseinfri diæt, menes af nogle at have en positiv indflydelse på mennesker med autisme.
GUA, Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Andet.
GUF, Gennemgribende Udviklings Forstyrrelse
GUU, Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Uspecificeret.
I
IA, Infantil autist
Individualisering, betyder at noget er målrettet den enkelte.
Inklusion, man kan tale om inklusion, når et barn eller voksen med en funktionsnedsættelse rummes i en almen sammenhæng, på egne præmisser og med den nødvendige hjælp og støtte.
Intervention, betyder indgriben.
K
Kognition, betyder tænkning og erkendelse. Vores kognition indvirker på vores måde at lære og sanse og har indflydelse på vores opfattelsesevne, opmærksomhed, sprog, hukommelse og intelligens. Man kan tale om, at mennesker med autisme har en anderledes kognitiv stil.
Kognitiv terapi, en terapiform, hvor udgangspunktet er at ændre negative tænkemåder og tankemønstre til positive tanker.
Konkret opfattelse, mennesker med autisme opfatter fx ofte ordsprog konkret og bogstaveligt. Det betyder, at det kan være nødvendigt at være meget konkret og præcis i sin måde at udtrykke sig, når man taler med en person med autisme. En læge, som skal tage en blodprøve, skal ikke sige: ”Må jeg få din arm?”
Kontinuum, betyder sammenhængende hele. Det autistiske handikap betragtes i dag som et kontinuum, hvor børn med autisme kan have forskellige funktionsniveauer.
M
Musikterapi, en metode til at lære barnet med autisme at kommunikere via musik, sang og dans.
N
Neurobiologisk, læren om nervesystemets biologi.